Det gaar her i landet gemenligen saa,

At jorden den sættes lodseiere paa

Langt over tilbørlige maade.

Det, eneste fader tilforne besad,

Det haver hans sønner 3 - 4 paa rad

I bøgsel og over at raade.

Derover saa kommer al klammer av sted,

Den ene forarmer den anden derved;

Nu ville de, jorden skal byttes,

Nu agrene maales med liner og snor,

Nu klager den ene: din part er for stor!

Nu vil han sin` huser skal flyttes.

Hin klager, sin` gaarde-rum falder trang,

Hans broders hustomter er meget for lang`,

Nu fange de an til at true!

Nu meier den ene den anden for nær,

Nu bliver en broder den anden saa tvær,

De gider hinanden ei skue.

Sligt kommer naar jorden er delet og spred,

Enhver eier lidet at nære sig ved,

Thi gaaes ei veien den rette.