Pigerne blev tidligt giftet bort, som regel når de var 12-15 år gamle. De fik en medgift, som fulgte dem hele livet. Hvis kvinden blev skilt, beholdt hun medgiften.
Ægteskabet var ikke kun et arrangement mellem to unge, det var også to slægter, der indgik slægtskab. Derfor blev ægteskabet ofte arrangeret af stammen. Under hele ægteskabet fortsatte kvinden med at være en del af del slægt, hun kom fra. Hvis hun syntes manden behandlede hende eller børnene dårligt, kunne hun vælge at skilsmisse.
Små børn blev altid hos moderen ved en skilsmisse. Større børn blev fordelt mellem far og mor. De nordiske kvinder havde med retten til arv, ejendom og skilsmisse nogle af de bedste vilkår, som fandtes i Europas samfund på den tid. Denne ligestilling mistede de nordiske kvinder ved indførelsen af kristendommen.