Noget af det vigtigste i livet var ens minde og eftermæle. Vikingerne var specielt optaget af det omdømme, den enkelte havde skaffet sig, og som skulle bestå udover døden. Det ser ikke ud til at de frygtede døden i særlig høj grad, og dette gjorde dem til modige krigere.

Slægten betød meget, og den enkelte lagde stor vægt på sin egen slægt og dens historie. Vanære for den enkelte betød vanære for hele slægten. Uret begået mod en i slægten, måtte hævnes af andre medlemmer af slægten. De mundtlige fortællinger bar omdømmet videre og kunne gøres tydeligere med runeinskriptioner på sten og træ.