Mennesker troede på en fast skæbne (livslevned) for den enkelte. Det var noget, nornerne allerede ved fødslen bestemte for hvert enkelt menneske, og nornernes skæbnetråde blev vævet, uden at mennesker kunne påvirke dem.

Mennesket måtte få det bedste ud af det liv, det var blevet tildelt. Det er ikke sandsynligt, at folk satte sig ned og lod sig tynge med hensyn til deres skæbne. De tog med oprejst pande imod det liv, de havde fået.

De islandske sagaer er fyldt med gengangere og dødede fået.